Give kirke

Give kirke har været annekskirke indtil 1906. I 1850 var der 6 pastorater i Brande provsti: Brande, Give-Øster Nykirke, Gadbjerg-Lindeballe-Ringive, Nørup-Randbøl, Sdr. Omme og Thyregod-Vester. I 1866 oprettedes Give-Ringive som nyt pastorat med præstegård i Ringive. I 1906 blev Give selvstændigt, og der blev bygget præstegård i Give.

Læs mere om Give Kirkes historie

Farre kirke

Ifølge Give menighedsråds protokol har man arbejdet for en kirke i den østlige del af Give sogn siden begyndelsen af 1900-tallet. Farre by var på det tidspunkt i vækst. Der var mange kirkeligt interesserede i området, og i 1901 blev der opført et missionshus. Sognepræsten i Give holdt gudstjeneste en gang i måneden i missionshuset med god tilslutning, så det var naturligt, at ønsket om at få sin egen kirke efterhånden blev stærkere. Der blev indsamlet omkring 30.000 kr. til opførelsen af en kirke, men der gik dog en længere årrække inden planerne for alvor blev ført ud i livet.

Læs mere om Farre kirkes historie.
En meget grundig artikel om Farre kirke findes i Giveegnens museums årsskrift 2009, skrevet af museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen

Vorslunde kirke

Kirken er tegnet af arkitekt Bertel Jensen, Hjørring. Den er bygget i traditionel kirkestil. Kirken består af et skib med apsis i øst og et lavt tårn ved vestenden med glatte gavle. Det er lokale håndværkere, der har lavet det enkle inventar. Døbefonten er også fremstillet lokalt, hos stenhuggerfirmaet Gudnason i Give. Den bærer inskriptionen: Lader de smaa børn komme til mig, formen dem det ikke.

Dåbsfad og dåbskande er i sølv og skænket ved indvielsen, ligeledes lysekronerne og alterstagerne. En syvarmet lysestage står på alteret midt for altertavlen.

Læs mere om Vorslunde kirkes historie.

Vi har fået lov til at lægge links til nogle interessante sider om kirkens historie. De er udadbejdet af Villy M. Sørensen:

Striden om stolestader i Give kirke 1667: www.nørvang-herred.dk/give/skifter/stolestader-1667.htm

Oversigt over dele af Give sogn før 1814: www.nørvang-herred.dk/give/GiveStederOgFolk.htm

Link til Sophie Staverskov, som har skrevet et brev om stolestadestriden: www.nørvang-herred.dk/give/GiveStederOgFolk.htm#donlund-1630

Oversigt over præster i Øster Nykirke og Give sogne før 1814: http://www.nørvang-herred.dk/nykirke/NykirkeStederOgFolk.htm#plist

Kontaktoplysninger

  • Give Sognehus
  • Bøgetorvet 1

    7323 Give

  • Telefon: 75 73 10 09
  • Email: give.sogn@km.dk
 

Sociale links