Farre kirke

Artikel af sognepræst Poul Viller. Trykt i Den jyske Sparekasses Egnsbog 2006

”Vi gik til præst, han var hvidhåret, fin og glemsom. Han viste os kirken, forklarede, og derfra husker man ting, værd at bevare. Han stod ved den store, svulmende kampestensfont. Er den ikke mærkelig, mærkelig? Sagde han og glemte at forklare den. Den blev ved at være mærkelig.” (Martin A Hansen: Orm og Tyr)

Vi har mange gamle kirkerum i Danmark. En stor del af landets kirker blev bygget i middelalderen i de første århundreder efter kristendommen kom til landet. Da befolkningen i de følgende århundreder nogen steder har flyttet sig geografisk, er nogle af kirkerne blevet revet ned igen. Andre er i tidens løb blevet ombyggede og udvidede, og mange nye kirker er byggede, for at kirken kan være, hvor menneskene er.

I mange af vore gamle middelalderkirker er tingene gamle. En kirkeklokke kan sagtens være 400 år gammel, i mange tilfælde er døbefontene lige så gamle som kirkerne og kan godt have en alder af 850 år, prædikestolen kan nemt være 400 år gammel, kalkmalerierne på væggene kan være fra tiden kort efter kirkernes opførelse, altså omkring 800 år gamle.

Hjemme i stuerne siger vi: Nu har vi ikke lyst til at kigge på den sofa mere, nu har vi kigget på den i 5 år, eller nu vil vi have et nyt fjernsyn, for en fladskærm er meget bedre end det gamle. Sådan siger vi ikke i kirken. Der siger vi ikke, at nu har vi kigget på den døbefont i 850 år, vi må hellere skifte den ud. Tingene er gamle, fordi vi netop ikke har skiftet dem ud.

Og også det, der bliver sagt, er gammelt. Når vi holder jul eller påske eller pinse, så er det de samme historier, der bliver fortalt, som da kirkerne blev bygget. I middelalderkirkerne har man sagt det samme i omkring 900 år. Der har stået præster i kirken i omkring 900 år og fortalt de samme historier om, at Gud husker os, og han glemmer os ikke.

Som Martin A Hansen skriver, så er der noget mærkeligt over sådan en gammel døbefont. Det er underligt at forestille sig, at der i disse døbefonte er døbt mennesker gennem måske 900 år. Hvis døbefonten kunne fortælle sin historie, ville vi høre om krig og fred, pest, fattigdom, velstand og meget mere. Og sådan kan man tænke om meget af inventaret i vore gamle kirker. I disse rum er mennesker kommet gennem århundreder ved livets store overgange, dåb, konfirmation, vielse, begravelse og gudstjenester, i såvel glæde som sorg, takket for livet og bedt om hjælp til de svære ting. Og som Martin A Hansen skriver, så vedbliver døbefonten at være mærkelig – det er den også for os i dag – mærkeligt at tænke på det store, der sker, at Gud stadig møder mennesker i dåben og giver os tilhørsforhold til sit rige.

Som sagt har man fortsat med at bygge kirker gennem århundrederne op til i dag, og her hører Farre kirke, som er temaet for denne artikel, til de nyere. Menighedsrådet i Farre er i øjeblikket i gang med at planlægge kirkens 50-års jubilæum, som finder sted i december 2006. Og vi, som arbejder i Farre kirke eller har kirken som sognekirke, håber og ønsker, at kirken må få lov at stå i mange år og også på et tidspunkt må komme til at høre til de gamle kirker, som har en lang historie at fortælle.

Kirkens historie

Da vi står overfor at skulle fejre Farre kirkes 50 års jubilæum, har det været naturligt at kigge tilbage i de protokoller og materialer, der findes om kirkens tilblivelse.

Ifølge Give menighedsråds protokol har man arbejdet for en kirke i den østlige del af Give sogn siden begyndelsen af 1900-tallet. Farre by var på det tidspunkt i vækst. Der var mange kirkeligt interesserede i området, og i 1901 blev der opført et missionshus. Sognepræsten i Give holdt gudstjeneste en gang i måneden i missionshuset med god tilslutning, så det var naturligt, at ønsket om at få sin egen kirke efterhånden blev stærkere. Der blev indsamlet omkring 30.000 kr. til opførelsen af en kirke, men der gik dog en længere årrække inden planerne for alvor blev ført ud i livet.

I forhandlingsprotokollen for Farre kirke står der:

Onsdag 7. marts 1945 afholdtes der efter indbydelse af Peder Christensen, Farre, Johs. Jakobsen, Stenbjerglund, Harald Pedersen, Hundsbækgaard og H. P. Rasmussen, Farre, et møde til undersøgelse af stemningen for opførelsen af en kirke i Farre. H. P. Rasmussen bød velkommen, pastor Gregersen var kommen til stede og redegjorde for, hvordan sagen kunne gribes an. Efter udtalelser af flere, skred man til afstemning til valg af et udvalg, som skulle arbejde videre med sagen. Følgende blev valgt: Pastor Gregersen, Harald Pedersen, Peder Christensen, Kristen Pedersen, Johs. Jakobsen, Haubjerg Holm, Knud Jensen, Chr. Nielsen, Marinus Nielsen

I 1946 beslutter man sig for arkitekt Bertel Jensen, Hjørring, som vi også kender som arkitekt for kirken i Vorslunde. I de følgende år samler man penge ind til kirken ved lister og basarer, samtidig drøftes arkitektens forslag.

Hvis det oprindelige forslag var blevet ført ud i livet, ville Farre kirke have set anderledes ud. Kirken ville have haft apsis (bue bag alteret), hvælvinger i stedet for bræddeloft samt et ligkapel under selve kirken. Med hensyn til ligkapellet må man sige, at det var godt, at forslaget ikke blev gennemført, da det er ikke let at bære kister op og ned ad trapper. Men det var nu først og fremmest af besparelseshensyn, man fjernede tingene fra projektet. Med hensyn til hvælvinger, så giver det i mange kirker en flot akustik, men i Farre er det alligevel lykkedes at få et kirkerum, der er nemt både at tale i og synge i. Mange kor, der i årenes løb har gæstet kirken i forbindelse med koncerter har bagefter glædet sig over den gode akustik, der er i rummet. Endvidere er der god plads til opstilling både af et stort kor eller musikere.

Man diskuterede også, hvorvidt kirken skulle være hvid eller rød. Mange var stemt for røde sten, men da de var dyrere end sten, der skulle kalkes ovenpå, blev det på et tidspunkt vedtaget – af besparelseshensyn – at kirken skulle være hvid. Man ville spare anslået 5000 kr. ved at bruge sten, der skulle kalkes. Man var endda så langt, at et par piller, der var muret op ved indgangen til kirkegården, allerede var kalket hvide. Ved et møde i 1953 med deltagelse af beboerne i Farre, mente man dog, at der ville være penge nok til en kirke i røde sten, og ved afstemningen var flertallet stemt for en rød kirke.

Et ligkapel var et stort ønske, og man lavede en særskilt indsamling til fordel for dette, og ligkapellet blev opført i 1953 – ligeledes i røde sten.

Men ellers skred arbejdet med kirken frem og i 1955 kunne man nedlægge grundstenen til kirken.

Ved grundstensnedlæggelsen nedlagdes et dokument med følgende ordlyd:

 ”Den 27. sept. 1955 i Kong Frederik den Niendes 8. regeringsår nedlagdes grundstenen til Farre kirke i Give sogn, Vejle Amt, Ribe Stift. M. C. Lindegaard var da biskop over Ribe Stift, Kr. Otte, Brande, var provst i Nørvang-Tørrild Herreders Vestre Provsti, og N. J. Gregersen var sognepræst i Give sogn.

 Farre kirke bygges på en gammel kirketomt. Omkring år 1890 fandtes endnu murrester, og i året 1902 brugtes sten herfra til syld til Farre missionshus. Ved udgravningen til kirken fandtes ikke rester af sten, men 8-9 skeletter, som alle havde hovedet mod vest. Lidt syd for kirken er der ved gravning til drænledninger og vandindlæg fundet mange potteskår.

 Gentagne gange er der gjort forsøg på at få opført en kirke i Farre. Dette skete omkring år 1900. - i 1919 var der tegnet 30.000 kr. til opførelsen. I 1925 blev sagen forhandlet på Rigsdagen, efter at flere ansøgninger om tilskud var indsendt.

 I 1945, da Den anden Verdenskrig syntes at nærme sig afslutningen, blev der på ny påbegyndt et arbejde for kirkens opførelse. Der blev nedsat et udvalg, foretaget flere indsamlinger og afholdt et par basarer for at tilvejebringe de nødvendige midler.

 Det er lykkedes det at indsamle ca. halvdelen af de 246.000 kr., som overslaget kom til at lyde på. Arkitekt Bertel Jensen, Hjørring, er kirkens arkitekt. I foråret 1955 bevilgede Kirkeministeriet et beløb på indtil 125.000 kr. til kirkens opførelse som en treårig bevilling.

 Gennem ca. 40 år er der blevet afholdt en månedlig gudstjeneste i Farre missionshus af sognepræsten i Give. Disse gudstjenester har altid haft god tilslutning. Det bliver opfyldelsen af et længe næret ønske, en virkelig stor højtidsdag i Farre skoledistrikt, når disse gudstjenester kan henlægges til kirken på den gamle kirketomt.

 Tre medlemmer af kirkeudvalget er rejst fra Farre i årene 1945-55 nemlig: Johs. Jakobsen, Marius Nielsen og Julius Tofte. Medlemmer af kirkeudvalget er ved grundstensnedlæggelsen: P. Christensen (formand) - Laust Nielsen (næstformand) - Harald Pedersen (kasserer) - N. J. Gregersen (sekretær) – Haubjerg Holm - Kr. Pedersen - Kr. Nielsen - Knud Jensen - Jens Sørensen.”

Ifølge protokollen var 175 mennesker efterfølgende til kaffe i Farre forsamlingshus. Også de øvrige offentlige møder omkring kirkesagen, der er omtalt i protokollen, er meget velbesøgte, hvilket vidner om stor interesse.

Om indvielsen fortæller protokollen:

Søndag den 16. december 1956 blev kirken indviet. Længe før indvielsesgudstjenesten var kirken fyldt. Indvielsen foretoges af fungerende biskop, stiftsprovst V. Grønbæk, Ribe. I processionen, der ankom med bøger og de hellige kar til dåb og nadver, var desuden amtmand Wamberg, Vejle, provst Otte, Brande, sognepræsten N. J. Gregersen, Give, pastor Gram, Ringive, pastor Kragh-Schwarz, Ø. Nykirke, pastor Rasmussen, Brande og pastor Juul Nyholm, Thyregod.

Efter at de påbudte kirkelige formler var foretagne, holdt stiftsprovsten indvielsestalen og sognepræsten talte over dagens tekst.

Efter indvielsen var der festlig sammenkomst i Farre skoles gymnastiksal. Pastor Gregersen bød på udvalgets vegne velkommen. Under og efter spisningen blev der skiftevis holdt taler og sunget salmer og sange. Der var til dagen skrevet fire sange.

Om aftenen samme dag holdtes en børne- og ungdomsgudstjeneste i kirken. Kirken var fyldt af børn og unge samt en del ældre. Sognepræsten pastor Gregersen talte og mindedes arbejdet, som var gjort for kirkens rejsning. Derefter gik man over i skolens gymnastiksal, som var smukt pyntet blandt andet med en masse adventslys. Her bød næstformanden Laust Nielsen velkommen og takkede fordi så mange børn og unge var mødt. Provst Otte, Brande, talte og fortalte om en rejse, han sidste sommer havde foretaget til Norge, hvor han i nogle dage havde været gæst på et sindssygehospital. Han fortalte træk derfra og mindede de unge om, hvilken gave det var at være rask, sund og stærk. Efter kaffen viste konsulent Antonsen, Give, en smuk kirkefilm. Pastor Gregersen sluttede med andagt og mindede børnene og de unge om kirken som en gave og en gave fik først værdi, når den tages imod og blev brugt, ligeså med kirken. Derefter skiltes man med tak i hjerterne, fordi man følte, at vi i Farre havde haft en stor festdag, som vi siden vil mindes med taknemlighed.

Grunden til at stiftsprovst Grønbæk foretog indvielsen var, at biskop Lindegaard var død samme år, og den nye biskop H. Dons Christensen var kun lige udnævnt, men endnu ikke bispeviet.

Det kan tilføjes, at spisningen i Farre skole kostede 4 kr. pr person.

Kirkebygningen og inventaret

Som sagt er kirken tegnet af arkitekt Bertel Jensen, Hjørring. Den er bygget i traditionel kirkestil med kor og skib og i vest et tårn med glatte gavle i vest-øst. Kor og skib har fælles tagryg, og taget er af tegl.

Alter og prædikestol er enkle som kirken i øvrigt og med i projektet fra arkitektens hånd.

Man havde fået tilbudt et dåbsfad som en gave, men da det ikke kunne lade sig gøre at få en dåbskande, der passede til fadet, måtte man sige nej tak. I stedet besluttede man at købe både fad og kande. Begge dele blev købt hos urmager Nielsen, Give til en pris af 775 kr. for kanden og 1650 kr. for fadet, begge dele i rent sølv. En lysestage på døbefonten  skænkes af missionær frk. Kirstine Vemmelund. 50 særkalke  til en pris af 400 kr. købes hos urmager Madsen, Give. Der købes lysestager til alteret efter forslag fra arkitekten. Kalken skænkes af enkefru Gaarde Kristensen. Disk og oblatæske købes af samme mønster hos Cohr i Fredericia.

På et tidspunkt er der tale om, at ”damerne i Farre” vil sy et altertæppe til at lægge foran alteret. Man beslutter dog – sikkert på grund af tidspres – at købe et ”Margrethe-tæppe” i Odense. Med hensyn til løber, besluttede man at anskaffe denne i kokos.

Faksimileudgaven af Christian III’s bibel, der ligger på alteret, er skænket af enken efter pastor Malte Nielsen, der var sognepræst i Give 1905-1941.

Over alteret placeres et kors i træ.

Af protokollen kan man se, at der har været forskellige beslutninger angående kirkens bænke. På et tidspunkt er det besluttet, at bænkene skal males i en blålig farve med lidt lysere fyldninger. Kort før kirkens indvielse beslutter man dog, at bænkene skal bejdses i en lys farve.

I våbenhuset er opsat en plade, der henviser til, at der før har været kirke på det samme sted. Inskriptionen lyder:

                      På fortids minder

                      med fremtids håb

                      rejstes atter kirkehus

                      hvor forhen kirke stod

Alterprydelsen

At kirken fik en flad endevæg som afslutning og ikke en apsis, er heldigt set i bakspejlet. Det gav nemlig mulighed for at arbejde med tanken om en alterprydelse over alteret.

Ifølge menighedsrådets protokol, rådede man efter færdiggørelsen af kirken over en sum på 15.000 kr., som ikke var blevet brugt. Der blev drøftet flere forskellige forslag, men man besluttede sig til sidst for, at man ønskede et maleri på endevæggen. Efter drøftelser nåede man frem til at spørge maleren Stefan Viggo Pedersen (1891-1965) om et forslag. Hans oplæg var et freskomaleri, som fremstiller julenat og påskemorgen, og i det endelige forslag er også pinsedag kommet med øverst i billedet. Forslaget bibeholdt det store trækors, som stadig hænger over alteret. I 1960 gik kunstneren i gang og fuldførte billedet, som vi siden har kunnet glædes over. Det kan nævnes, at Stefan Viggo Pedersen også har malet billeder i andre kirker, blandt hans hovedværker regnes udsmykningen af Mariakirken på Vesterbro i København. 

 

Klokker

Kirkeklokken, der er ophængt i tårnet, er leveret af August Nielsen, Vinding. Protokollen nævner et tilbud fra 1955 som lyder på 9000 kr. + 1,50 kr. pr bogstav i inskriptionen. Det er en engelsk klokke, fremstillet i England hos John Taylor og Co., Loughborough, England. Klokkens inskription er forfattet af Peder Christensen og lyder:

                      Jeg kalder med malmens tone

                      vil samle folk om livets ord

                      om døbefont og nadverbord

Orgel

I skrivende stund er menighedsrådet i Farre i gang med at anskaffe et elektronisk orgel til erstatning af det gamle orgel, som efterhånden er i ringe stand.

Derfor er det interessant at se, at man har haft tanker i samme retning, da man skulle anskaffe kirkens første orgel.

I protokollen står der: 27. september 1955 afholdtes et kort udvalgsmøde. Der blev talt om orgelspørgsmålet, og det vedtoges at skrive til orgelbygger Zachariassen, Aarhus, om et besøg for at høre hans Elektron-orgel.

Men allerede ved næste udvalgsmøde skrives: Med hensyn til spørgsmålet om anskaffelse af orgel, var der skrevet til Kirkeministeriets konsulent med orgler om hans mening om elektronorgler. Et svar fra denne, professor Aksel Andersen, forelå, og det var en absolut frarådning til at tænke på elektronorgel, da det musikalsk var af ringe kvalitet.

Derfor blev slutresultatet et orgel fra Frederiksborg Orgelbyggeri på 5 stemmer. Desværre lykkedes det ikke at få orglet færdigt til indvielsen.

Der er løbet meget vand i åen siden 1956. De elektroniske orgler er blevet af meget bedre kvalitet. Og selv om diskussionen for og imod det elektroniske stadig bølger i organist- og menighedsrådskredse, så arbejder man nu i Farre på at anskaffe et elektronisk orgel, som formentlig vil være opstillet inden 50-årsjubilæet. Kirkens gamle orgel vil stadig stå på sin vante plads og vil stadig kunne bruges, mens man vil søge en anden placering til det nye instrument.

Præster ved Farre kirke 1956-2006

N. J. Gregersen, sognepræst 1941-68

H. Flensted Jensen, residerende kapellan 1957-65

Johs. Jehøj Madsen, residerende kapellan 1966-69

Svend C. Boysen, sognepræst 1969-83

Peter Jensen, residerende kapellan 1969-81

Poul Viller, sognepræst 1981-

Peter D. Bækgaard, sognepræst 1983-2007

Maibrit Pedersen, sognepræst 2007-2015

Mie Faarkrog, sognepræst 2016-

Kirkegården

Kirkegården blev taget i brug inden kirken blev bygget. Der er i de sidste år gjort meget for at give kirkegården et pænt præg. Blandt andet ved plantning af træer og buske, fornyelse af belægninger og indretning af et nyt område syd for kirken til begravelser i mere park-agtige omgivelser.

I 1957 blev de ben, man havde fundet fra tidligere begravelser i forbindelse med udgravningen til kirken, igen lagt i jorden, og en sten blev sat med inskriptionen:

                      Engang lagt i kirkely

                      jordes her ved kirke ny

                      ben af længst henfarne slægter

                      påskens under Gud kun mægter

                      1957

”Vi har ikke stilet efter noget stort og prangende” sagde et medlem af kirkeudvalget ved grundstensnedlæggelsen. Og det er rigtigt. Farre kirke er en enkel, smuk bygning i landsbykirkestil. Og som sådan passer den til egnens befolkning.

Og lad mig til sidst gentage håbet og ønsket om, at kirken må få lov at stå i mange år og også på et tidspunkt må komme til at høre til de gamle kirker, som har en lang historie at fortælle.  

Kontaktoplysninger

  • Give Sognehus
  • Bøgetorvet 1

    7323 Give

  • Telefon: 75 73 10 09
  • Email: give.sogn@km.dk
 

Sociale links