Sognehuset

Give Sognehus er bygget 1997 og er beliggende tæt ved Give kirke. Det huser kordegne- og kirkegårds-kontor, mandskabsfaciliteter for kirkegårdens ansatte samt faciliteter til møder mv.

Sognehuset rummer 3 lokaler i forlængelse af hinanden med plads til max. 150 personer samt køkken med service – det er et anretterkøkken, dvs. at det ikke er tilladt at lave store mængder varmt mad. Udover disse lokaler er der et mindre lokale på første sal med tilhørende tekøkken, som er velegnet til mindre grupper.

Alle grupper/arrangementer med tilknytning til Give sogn, som har et kirkeligt, kulturelt eller folkeligt sigte, kan benytte Sognehuset.
For kirkelige foreninger er det gratis, for andre er der fastsat en pris på 125 kr. pr. lokale pr. gang, såfremt køkkenet ikke skal bruges. Ønsker man at benytte køkkenfaciliteterne, betales 300 kr. Ved brug af alle 3 lokaler plus køkken, betales 500 kr.

De brugte lokaler herunder køkken skal afleveres rengjorte efter brug. Hvis kordegn/kirketjener, som har opsyn med lokalerne, skønner, at reglerne for lån ikke er overholdt, fremsendes regning til brugeren på rengøring etc. Nøgle til sognehuset udleveres af kordegnen, hvor også reservering af lokaler foretages.

Sognehuset udlejes ikke til private sammenkomster, dog undtaget mindesamvær i forbindelse med bisættelser og begravelser. Dette koster 500 kr. 

Henvendelse om lån af sognehuset sker til kirkekontoret. Nøgle til sognehuset samt ordensregler udleveres også af kirkekontoret.

Kontaktoplysninger

  • Give Sognehus
  • Bøgetorvet 1

    7323 Give

  • Telefon: 75 73 10 09
  • Email: give.sogn@km.dk
 

Sociale links